Man kan ikke tisse til Ringsted,
men man kan ringe til Thisted.
Og der bor Svend den Store.

Den succesfulde golf arrangør
med turneringer nord for Alperne
i det Nordvestjyske
og syd for på Porto Santo.

Mine damer og herrer
indleder han altid sine seancer med.
Han står for det hele - med stor autoritet.
Så bliver det, som jeg vil ha’ det, siger han.

Der er ingen slinger i valsen.
Nåh, ja … men lad nu det ligge.
Rolig nu, rolig, siger han bare.
Det ta’r jeg det fulde ansvar for.

Det betyder ikke,
at nogen får erstatning,
men bare at der bliver ro på,
og at vi kommer videre.

Svend er ingen folkeforfører,
men han har karisma.
Og det’ ik’ så ringe endda,
som en vis Gunnar siger det.

Men i år var det sidste gang,
har Store Svend proklameret.
Det sagde han så også sidste år.
Og året før, og året før igen.

Og han gør det garanteret også til næste år.
Det er lige som med væddeløbsheste,
de kan ikke bare stoppe.

Pludselig en dag når det igen bliver golfvejr,
kommer der en forespørgsel,
hvor han gerne vil høre,
om der er stemning for et nyt arrangement.

Og selvfølgelig er der det, kære Svend.
Både damer og herrer er med dig - vi er dine!

PS
Jeg har fået flere venlige reaktioner på ovennævnte artikel. Der var også et par stykker, der ikke var så venlige. Hvorfor skriver du, at Svend har karisma, det har han sgu da ikke, var ordlyden. Det er jeg så nødt til at gå i rette med - med denne lille historie:

Første gang jeg skulle til Porto Santo, sad i gaten og ventede på at blive kaldt ud til flyet, kom Svend slæbende på en tung Bilka pose og satte sig ved siden af mig med posen imellem os. Jeg kiggede ned i den og så med stor forbavselse på en stor sort bombelignende kasse.
    Rolig nu, ro på, sagde Svend. Det er bare batteriet til min el trolley. Forklaringen var den, at trolleyen havde de taget imod i check in, men batteriet ville de ikke vide af. Svend forklarede også, hvordan han havde fået batteriet igennem røntgen kontrollen, men det forstod jeg ikke en hylende fis af. Han sluttede af med, at han var bange for, at der var nogen, der holdt øje med ham.

Nu kommer det så, hvorfor jeg påstår, at Svend har karisma: Som den naturligste sag i verden lykkedes det Svend at overbevise mig om, at det var bedst, at jeg bar Bilka posen ud i flyet. Rolig nu, ro på, sagde Svend, der sker ikke noget. Jeg går lige bag dig, og jeg påtager mig det fulde ansvar.
    Så da udkaldet lød, hankede jeg som en hypnotiseret op i Bilka posen og gik med Svend i hælene ud i køen. Da paskontrollen nærmede sig, blev jeg alligevel lidt nervøs og vendte mig om mod Svend - han var væk!
     Han sad afslappet bagerst i gaten, smilede til mig og vinkede mig til at fortsætte. Nu var jeg også så langt fremme, at det ville vække opsigt, hvis jeg brød ud af køen. De sidste meter føltes som timer, og jeg svedte, som aldrig før - alt imens jeg prøvede på at se ud som en turist, der glædede sig til at komme på ferie. Paskontrollen kiggede længe i mit pas, på mig og så passet igen.
    Men jeg slap igennem og,  i mellemgangen satte jeg bomben fra mig og ventede på Svend. Det varede længe. Som en af de sidste kom han smilende, rolig nu, ro på, sagde han. Der sker ikke noget, nu skal vi ikke igennem flere kontroller. Det er muligt, svarede jeg, men nu må du selv klare resten.
    Det gjorde han så - uden problemer. En uge senere fik han også det hele med hjem igen. Hvordan det lykkedes, ved jeg ikke, for jeg sørgede for at holde så stor afstand til ham som muligt.

Hvis ikke det er at have karisma, så ved jeg ikke, hvad karisma er … Hvilket jeg måske heller ikke ved. Men spørg Svend!