![]() |
Leif Bruun,
Tlf.
31 64 49 00 |
Knud Elbrønd-
hedder en af mine venner i Seniorklubben i Jelling Golfklub. Han er 95
år, og jeg synes helt ærligt, at golf burde være passé for hans årgang.
Så jeg har ved flere lejligheder opfordret ham til at finde andre mere
passende interesser, han kan dyrke sammen med jævnaldrende, men det vil
han ikke høre tale om. Men jeg er lidt bekymret, for golf er en krævende sport, det mærker jeg igen og igen på min egen krop. Jeg er sikker på, hvis jeg fik dette bragt op på Mette Frederiksen niveau, ville der hurtigt blive udstukket nogle klare retningslinjer, som når man er over XX år, må man ikke færdes på en golfbane. Sådan, færdigt arbejde!
Problemet med Knud er også, at han lader sig rive med af spillet. Det
betyder, at han jævnligt figurerer i præmierækken. Ja, indimellem vinder
han sågar. Som nu her til Matchen i onsdags, hvor solen bagte ned på os
fra en skyfri himmel i alle 5 timer, og hvor vi var flere, der af
nervøsitet for helbredet, havde mest lyst til at opgive runden. 44 Stableton points havde Knud lavet, viste det sig, da resultatet blev læst op, og var hermed en endda meget suveræn vinder – 8 slag bedre end nummer 2! Kære Knud, du er ikke helt almindelig – og heldigvis for det – dit dejlige menneske!
Tilbage til Hørt på hul 19
|