Alle har lov til at boltre sig i Danmarks frie natur – som gæster. Der er selvfølgelig både private, foreninger og offentlige, der påberåber sig ejerskab af visse dele af den, men det ændrer ikke på, at Naturen helt og aldeles er sin egen. Skulle der endelig være nogen, der har flere rettigheder end andre, er det dyrene og fuglene, for de bor der. Det er deres hjem, men det har vi mennesker aldrig fundet ud af at respektere.

Golfspillere er alle vegne og således også i naturen. Det er disse enfoldige væsner, der ser så pudsige ud, når de kommer trillende med deres klapvogne med deres højtelskede babysubstitutter i form af golfudstyr. De er ude af stand til selv at finde rundt i naturen, så de har fået afstukket en rute, de uden afvigelse skal følge.
    De kan godt virke lidt arrogante, men det er blot fordi, de er koncentrerede om at følge deres overflod af skilte og mærkelige regler. Prøv fx at sige noget pænt om deres golfudstyr eller spørg til, hvor langt de kan daske med den store kølle med den knaldgule strømpe på. Så bliver de helt anderledes elskværdige og veltalende:
- Man skal jo ikke gå ned på grund af udstyret, slutter de sandsynligvis af med, mens de storsmilende fører sig frem i deres skotskternede tøj i farver, der skriger til himlen i den ellers så idylliske natur.

Én af de mangfoldige regler går ud på, at spillerne ved begyndelsen af hver bane placerer deres golfbolde efter et nøje udregnet system og dasker til den hele vejen ned til hullet i den anden ende. I mellemområdet har man klippet græsset som en curlingbane, for at de ikke skal fare vild. Når bolden falder ned i hullet med den elskede klonkelyd, samler de den op igen og følger skilteskoven til den næste bane. Og så videre ...
    Det lyder trivielt, men det er trygt og rart for den slags mennesker.

En golfbold er en ret hård kugle, som det kan være ubehageligt at blive ramt af. Men tag det bare roligt, golfspillere er uddannede i faget. At kalde dem professionelle er nok lige at tage munden for fuld, men de har lært at daske til bolden, så den holder sig på banen. De har også lært, at inden de dasker, skal de orientere sig, om der er andre gæster, der har forvildet sig ind på området. Banen er ellers i rigt mål afmærket med skilte visende ihærdige golfspillere. Men det kan ske alligevel, og så er det spillerens opgave at vinke venligt til de forvildede, for at markere at de selvfølgelig venter, til de er væk.

Desværre kan det ske, at der opstår fejl i de hårdt komprimerede kugler, så de flyver i uønskede retninger. Nåh ja, der findes også andre forklaringer på, at boldene farer vild, men lad det nu ligge. Det væsentlige er nemlig, når det sker, at det er golfspillernes pligt at skrige ”F O R E”, så højt de kan.
    Lad være med at spørge, hvorfor det er det, de råber, for det er der ingen, der ved. Men de gør det, fordi det står i deres omfattende regelbøger, som de altid har ved hånden, og golfspillere er meget autoritetstro, så de gør, som der bliver sagt.
    Det lyder nok lidt misvisende at skrive ‘bliver sagt’, når det er noget, der står i bøger, men det hænger sammen med, at de under uddannelsen er blevet opfordret til at købe lovbøgerne og altid have dem med sig, så de kan slå op i dem, hvis der opstår tvivlsspørgsmål.
    Her skal man lige forstå, at det samlede regelværk er næsten lige så omfattende som Karnovs lovsamling. Det er så også derfor klapvognene oftest er motordrevne, hvis spillerne da ikke ligefrem lader sig selv og hele molevitten transportere i bil.
    Der til kommer at regelbøgerne er lige så juridisk spidsfindige som Karnovs, så spillerne har typisk højest bladret i dem ind imellem. Men også det ophører, når bøgerne har været våde nogle gange, for så bliver de massive som mursten.
    Det er derfor, golfspillernes kendskab til reglerne, er noget, der ’bliver sagt’ til dem - af nogen, det tidligere er ’blevet sagt’ til – og som det så tidligere igen er ’blevet sagt’ til - af nogen …

Hermed kom jeg helt væk fra at forklare, at det vigtige med hensyn til ’Fore’ er, at man forstår, det er et faresignal, der betyder, man skal dukke sig og beskytte hovedet. Alt sammen ud fra den filosofi at det er bedre at råbe en gang for meget, end en gang for lidt, for golfspillere vil så gerne i kontakt med almindelige mennesker, uden at de kommer til skade.
    Her skal man så igen lige forstå, at når golfspillere søger kontakt med ikke-golfspillere, er det ikke så meget for at være sociale, som det er fordi, de vil overtale dem til også at blive golfspillere. Det er nemlig en helt officiel strategi i golfkredse at skaffe så mange nye medlemmer som muligt.
    Forklaringen er den enkle, at golfspillere godt er klar over, at ikke-golfspillere betragter dem som nogen pudsige nørder, for nu at sige det, som det er. Det har de det selvfølgelig ikke så godt med, og i en golfhjerne tackler man den slags problemer ved ren logisk tænkning: Hvis alle mennesker spiller golf, er problemet om ikke væk så i hvert fald nemmere at leve med.

Og naturen, dyrene og fuglene finder sig jo i hvad som helst – uden at kny!