Det er helt vanvittigt … Det er historisk … Jeg tror slet ikke, det er gået op for mig endnu … Det er så stort … Jeg kan slet ikke finde ord for det …    Det var med sådanne fraser og masser af andre lige så dybdeborende, Tour de France vinderen Jonas Vingegaard blev fejret fra tidlig morgen til sen aften i dagene efter - på alle kanaler.
    Nu kunne der godt have været nogen, der havde spurgt, om det nu også var så stort, at en cykelrytter havde kørt 3.500 kilometer nogle få minutter hurtigere end andre. Men det var der ingen, der gjorde.

Det er der heller ingen, der gør, når vi seniorgolfere spiller match. Men jeg synes, det er stort, og det kan jeg godt sætte ord på:
    Ejner og jeg havde aftalt at mødes ved hul 1 søndag morgen. Det gjaldt en vinderøl! Det var dejligt vejr og solen skinnede. I 4 timer kæmpede vi, så sveden sprang, fuldt fordybede i spillet, kun afbrudt af sporadiske glædesudbrud afvekslende med tilsvarende mishagsytringer. Da matchen var afgjort på hul 18, lettede vi på kasketterne, gav hånd og takkede hinanden for spillet.
    Først da fandt vi ud af, at vi var mere sultne end tørstige og kørte derfor direkte hjem til frokost. Vinderøllen måtte således gemmes til en anden dag - sammen med alle de andre!