![]() |
Leif Bruun,
Tlf.
31 64 49 00 |
|
|
Administrativ golfalbueI den danske golfverden har man de sidste år kæmpet med det problem, at der er opført flere klubber, end der reelt er spillere til. Det har medført skrantende økonomi for en lang række klubber, fordi man ikke vil se realiteterne i øjnene, men opfører sig som om de gode gamle dage er lige rundt om det næste hjørne.Det er de indlysende nok ikke, og I desperation prøver klubberne så hver især at forøge deres medlemstal med forskellige fantasifulde tiltag. Men da det ikke forøger antallet af golfspillere, rækker det kun til, at man går på strandhugst efter hinandens medlemmer. Det betyder blandt andet, at de spillere der er villige til at flytte fra klub til klub, på det nærmeste kan spille gratis, hvorimod de trofaste medlemmer, der mange gange med egne hænder har været med til at opbygge golfklubben og som troligt har støttet klubben på alle mulige måder gennem årene, fortsat kommer til at stå alene med den skrantende økonomi.Det siger sig selv, at den slags arrangementer har en negativ effekt på klublivet og lysten til at gøre en frivillig indsats. Udviklingsspiralen drejer den forkerte vej, og på længere sigt kan det kun medføre færre golfspillere og flere klublukninger.
Hele miseren hænger sammen med at klubbernes bestyrelsesmedlemmer i al for høj grad følger erhvervslivets mantra om 'vækst - for enhver pris'. Og vækst opnår man med aggressiv markedsføring og produktforbedringer. Men en golfklub er altså ikke nogen produktionsvirksomhed. Det er helt andre værdier, der tæller.Så derfor kære bestyrelsesmedlemmer: Brug i stedet jeres velmente energi på at skabe trivsel, tryghed og sociale sammenhold i jeres klubber. Så vil de mennesker, som naturligt hører til i området og som ønsker at spille golf, af sig selv melde sig ind i de respektive klubber.Og indret så klubbernes udgifter efter de muligheder, det giver. Fx er det da tåbeligt, at stort set alle klubber kæmper for at opnå internationale standarder, nationale anerkendelser og eliteafdelinger, der kan klare sig i selv de bedste rækker, når nu stort set alle klubbens golfspillere er motionister, der blot ønsker at glæde sig over naturen og hygge sig med hinanden, mens de kæmper med golfspillets udfordringer.
Tilbage til Tænkte tanker
|