I 1968 var der ca. 1000 elever på skolen. Den 15. januar 1968 havde der lige været spisefrikvarter. De fleste lærere var gået på lærerværelset, de fleste elever var blevet inde, for det måtte de den dag på grund af stormen, men en del var ude i gården, for der var flere der syntes, at det var sjovt at løbe med åbne jakker i den kraftige medvind.

Pludselig rev stormen hul på tagets nordvestlige hjørne. Efter en ændring på taget var hjørnet vist nok ikke forankret forsvarligt. Træ faldt ned ved den åbne port. og det forfærdelige skete, at en lille pige fra 1. klasse blev ramt. Pigen var Grethe Malm Clemmensen. Hun skulle møde til 5. time. Hun boede i ejendommen på hjørnet, Ringen 50. Hun havde spurgt sin mor, om hun måtte blive hjemme, for hun kunne ikke lide stormen. Men moderen havde sagt:
    - Du skal jo kun lige derover!
    Grethe var på vej ind gennem den åbne port, da hun blev ramt i hovedet af det nedfaldende træ. Gårdvagterne var lige i nærheden, og da Olaf Jensen straks kunne se, at der var sket noget meget alvorligt, fik han kontaktet en taxa, der holdt lige uden for skolen. Olaf Jensen og en elev fra 3. real kørte med den bevidstløse Grethe til Centralsygehusets skadestue.

Umiddelbart efter, at taxaen var kørt, skete katastrofen. Astrup havde rejst sig for at komme med en meddelelse til lærerne, da en lærer råbte:
    - Nu kommer taget!
    Forbygningens tag faldt i to store flager ned i skolegården. Nogle elever nåede at komme væk, nogle blev blæst væk, da pladerne faldt, men desværre kom 18 (?) andre ind under taget.
    Hurtigt var mange af lærerne ude i gården og i færd med at løfte de tunge tagplader op, så andre ofte elever kravlede ind og fik de sårede trukket ud. Inden ambulancerne nåede frem med deres udstyr viste det sig, at alle var kommet ud.

Mens de mange lærere styrtede ud, løb Astrup til telefonen for af fortælle Falck om ulykken og om, at der kunne være rigtig mange elever under taget. Resten af lærerne blev i bygningen, forhindrede eleverne i at gå ud i skolegården, gik op i bygningen og sørgede for, at alle eleverne blev ført ned til bagdøren til fodboldbanen. Der fik de besked på at skynde sig hjem, så forældrene kunne vide, at deres barn var uskadt.

Flere af de mindre drenge, der kravlede ind under taget, da lærerne løftede det op, fortalte, at de havde været meget bange for at kravle derind, men de gjorde det for at redde en kammerat. Der var tale om hverdagens helte.
    5 ambulancer kørte i pendulfart mellem skolen og skadegangen. Olaf Jensen og den ældre elev blev forfærdede, da det var elever fra Rørkjær Skole, der kom ind. Olaf Jensen ydede en god indsats ved at give eleverne en seddel i hånden med deres navn.

To piger fra 7. klasse var på vej over gården med klassens mælkekasse, da taget faldt ned over dem. De to piger var Susanne Nielsen, Grundtvigs Allé 39B - hun døde på vej til Centralsygehuset, den anden var Ghita Winther, Ingemanns Allé 162 – hun døde i ambulancen på vej til Odense.
    Ifølge Politiken tirsdag den 16. januar krævede tagulykken 3 dræbte og 16 kvæstede. 9 blev indlagt med kvæstelser i hovedet og benbrud. Yderligere 2 blev overført til Odense med svære hjernelæsioner. Fra Centralsygehuset kunne 6 sendes hjem efter behandling.

Jeg var klasselærer i 3. real (10. årgang), hvori brødre til to af de dræbte piger gik. Det var Niels Clemmensen og Claus Winther. Da en ambulance i hast kørte med udrykning til Odense Sygehus, fulgte Ghitas mor, far og broderen Peter med. Nu viste det sig, at Claus stod alene tilbage. Jeg spurgte ham, om jeg skulle køre ham til Odense, så man kunne være sammen med sin familie. Han ville gerne derover. Da vi kom til hospitalet, fik vi det triste budskab, at Ghita var død. Men nu  var Claus dog sammen med sin familie.

Skolen var lukket tirsdag og onsdag så oprydning blandt andet kunne finde sted. Torsdag var fridag for alle byens skoleelever. Fredag morgen samledes alle skolens elever og lærere til en mindehøjtidelighed i drengenes gymnastiksal. Mindetalen blev holdt af skolens inspektør, Magne Astrup.