![]() |
Leif Bruun,
Tlf. 75 82 72 80 |
|
<< Bladre tilbage Bladre frem >>1968: Katastrofen da taget blæste ned i skolegården-
skrevet af lærer Poul Henry Svarrer i maj 2003 Da
Rørkjær Skole blev bygget i 1932, blev de to store bygninger opført med
flade betontage. Da de tyske tropper besatte Danmark, beslaglagde de
Rørkjær Skole. Elever og lærere fik undervisning på Danmarksgades Skole. I 1968 var der ca. 1000 elever på skolen. Den 15. januar 1968 havde der lige været spisefrikvarter. De fleste lærere var gået på lærerværelset, de fleste elever var blevet inde, for det måtte de den dag på grund af stormen, men en del var ude i gården, for der var flere der syntes, at det var sjovt at løbe med åbne jakker i den kraftige medvind. Pludselig rev stormen
hul på tagets nordvestlige hjørne. Efter en ændring på taget var hjørnet
vist nok ikke forankret forsvarligt. Træ faldt ned ved den åbne port. og
det forfærdelige skete, at en lille pige fra 1. klasse blev ramt. Pigen
var Grethe Malm Clemmensen. Hun skulle møde til 5. time. Hun boede i
ejendommen på hjørnet, Ringen 50. Hun havde spurgt sin mor, om hun måtte
blive hjemme, for hun kunne ikke lide stormen. Men moderen havde sagt: Umiddelbart efter, at
taxaen var kørt, skete katastrofen. Astrup havde rejst sig for at komme
med en meddelelse til lærerne, da en lærer råbte:
Mens de mange lærere styrtede ud, løb Astrup til telefonen for af fortælle Falck om ulykken og om, at der kunne være rigtig mange elever under taget. Resten af lærerne blev i bygningen, forhindrede eleverne i at gå ud i skolegården, gik op i bygningen og sørgede for, at alle eleverne blev ført ned til bagdøren til fodboldbanen. Der fik de besked på at skynde sig hjem, så forældrene kunne vide, at deres barn var uskadt. Flere af de mindre
drenge, der kravlede ind under taget, da lærerne løftede det op,
fortalte, at de havde været meget bange for at kravle derind, men de
gjorde det for at redde en kammerat. Der var tale om hverdagens helte. To piger fra 7. klasse
var på vej over gården med klassens mælkekasse, da taget faldt ned over
dem. De to piger var Susanne Nielsen, Grundtvigs Allé 39B - hun døde på
vej til Centralsygehuset, den anden var Ghita Winther, Ingemanns Allé
162 – hun døde i ambulancen på vej til Odense. Jeg var klasselærer i 3. real (10. årgang), hvori brødre til to af de dræbte piger gik. Det var Niels Clemmensen og Claus Winther. Da en ambulance i hast kørte med udrykning til Odense Sygehus, fulgte Ghitas mor, far og broderen Peter med. Nu viste det sig, at Claus stod alene tilbage. Jeg spurgte ham, om jeg skulle køre ham til Odense, så man kunne være sammen med sin familie. Han ville gerne derover. Da vi kom til hospitalet, fik vi det triste budskab, at Ghita var død. Men nu var Claus dog sammen med sin familie. Skolen var lukket tirsdag og onsdag så oprydning blandt andet kunne finde sted. Torsdag var fridag for alle byens skoleelever. Fredag morgen samledes alle skolens elever og lærere til en mindehøjtidelighed i drengenes gymnastiksal. Mindetalen blev holdt af skolens inspektør, Magne Astrup. Jeg var fra 1967, til
jeg blev viceinspektør på Rørkjær Skole, ansat nogle timer på
Amtscentralen for Undervisningsmidler i Teglværksgade. Netop mandag den
15. januar havde jeg et arbejde at udføre der, men jeg var kørt om på
skolen for at holde spisepause med mine kolleger.
|