Out of Bounds

Leif Bruun, Tlf. 31 64 49 00
Storegårdsvej 48, 7100 Vejle
leifbr@leifbr.dk
www.leifbr.dk

     Om reglerne
        Regeltyranni
        Out of Bounds
        Olf

Out of Bounds

En overskrift skulle der til, og det blev så til ovennævnte. Simpelthen fordi det var det mest dækkende, jeg kunne finde på.
Men fakta er, at jeg gennem årene har nedskrevet en række konkrete eksempler, for hver gang golfreglerne har irriteret min retfærdighedssans – simpelthen for at få fred i hovedet. Det er så nogle af dem, jeg i mere eller mindre tilfældig rækkefølge, vil vise efterfølgende for at fremme forståelsen af de problematikker, jeg har beskrevet i forrige afsnit Regeltyranni:

Straffe til Gentlemen
Der uddeles mange strafslag i golfsporten. Fx hvis du rammer dit eget udstyr, eller flagstangen (hvis du spiller fra green), hvis bolden bevæger sig, efter man har adresseret bolden, eller hvis du rammer bolden 2 gange – og garanteret også i masser af andre situationer.
    For mig er det uretfærdigt, at man skal straffes i disse tilfælde, der altid er forårsaget af et dårligt slag. For det er vel straf nok i sig selv.
    Fra regelkyndige får jeg så at vide, at straffene er for at forhindre, at nogen får fordel af at bruge fx baggen som barriere ud mod en Out of Bounds, eller at lægge et jern eller flagstangen bag hullet for at stoppe bolden.
    Det lyder da også rimeligt. Men de samme regelkyndige, siger altså også, at man går ud fra, at golfspillere er gentlemen, der ikke snyder. Så synes jeg, at rimeligheden forsvinder, og at der uddeles alt for mange uretfærdige straffe.

Ved straf for at ramme flagstangen er der yderligere den uretfærdighed, at hvis du beder en medspillere om at markere hullet. Og hvis du så har et godt put, der går i hul, og medspilleren af en eller anden grund ikke får fjernet flaget, får du en straf.
Helt grelt bliver det, hvis det er i en hulspilsmatch og det er modspilleren, der passer flaget. Så kan han ligefrem lukrere på ikke at flytte flagstangen. Og derved vinde hullet!

Tørvetriller
Det er en dejlig fornemmelse at ramme bolden rent med driveren. Først lyden og så synet af bolden, der drøner derudaf midt op ad fairway.
    Men alle optimistiske forhåbninger bliver gjort til skamme, når man kommer ud og ser, at bolden ligger i et hul, fordi der mangler en tørv.
    Der er ellers gjort mange anstrengelser i reglementet for at give lempelse ved utilsigtede forhindringer. Men lige nøjagtig i denne situation - den mest indlysende af dem alle - gives der ingenting.
    Det er piv hamrende uretfærdigt!

Mikado
Ved hvide pæle må man ikke droppe. Ved gule pæle må man droppe bagud. Ved røde pæle må man også droppe til siden. Det næste bliver vel, at der kommer pæle, hvor man kun må droppe til siden.
I så fald vil jeg foreslå, at de bliver bolsjefarvede!

Honnør
På første hul er det spilleren med det laveste handikap, der har honnøren. Eller er det den, der står først på startlisten? Er det hjemmebanespilleren? Eller skal det afgøres ved lodtrækning? Ja se, det kan man have mange gode diskussioner om.
    På de efterfølgende huller bestemmes rækkefølgen af hvem der var bedst på det forrige hul. Er det pointene, der afgør det? Eller er det antal slag? Det kan man igen have mange diskussioner om. I det hele taget kan det være svært at huske rækkefølgen fra forrige hul, og hvem der spillede hullet bedre end hvem. Så det kan også forkludre det.
    Heldigvis løser problemet sig selv efter få huller:
- Skal vi ikke bare aftale, at vi slår ud, efterhånden som vi er klar? bliver der spurgt.
    Det er alle så enige om. Hvorefter det forløber gnidningsløst resten af runden.

En honnør er en æresbevisning. Allerede på Heibergs tid blev det fastslået, at æresbeviser var noget, man hæftede på idioter. Er det ikke snart på tide, at også golfsporten kommer videre og afskaffer disse besværlige julelege.

Green og vær glad
- Skal jeg passe flaget for dig? spørger Brian.
    - Ja tak, svarer Ole. Han står overfor et langt put.
    Brian er ikke så erfaren, så han stiller sig bag flaget og kigger i puttelinjen.
    - Kan du ikke lige stille dig ud til siden, siger Ole.
    Det gør Brian så. Desværre til den forkerte side, så hans skygge falder på puttelinjen. Ole vælger ikke at lade sig forstyrre, og fyrer sit put af sted. Et godt put. Bolden går direkte mod hullet. Brian kan godt lide spænding, så han gør som så mange andre nye spillere og venter til sidste øjeblik med at løfte flaget. Desværre binder det. Og selv om han rykker så hårdt, at hulforingen er ved at følge med, lykkes det først efter at bolden har ramt flaget.
    - 2 strafslag, siger Eskild.
    Det har han jo ret i. Og det paradoksale er, at det er Ole der skal have straffen og ikke Brian.

Nu er det så Eskild til at putte. Han ligger lige uden for greenen og vil gerne have flaget i igen. Men han må vente. For Brian render stadig undskyldende rundt efter Ole med flaget i hånden.
    Endelig får Eskild gjort sit indspil. Bolden ender lige ved siden af hullet.
    - Jeg gør den lige færdig, siger han. Og går hen og løfter flaget ud og putter færdig.
    2 gange lykkes det ham at træde i min puttelinje. Jeg har markeret min bold ¾ meter fra hullet.
    Så er det Brians tur. Men nu ligger flaget 2 meter bag hans puttelinje:
- Er der ikke lige én, der flytter flaget, spørger han.
    - Du skal vel kun hen til hullet, driller Eskild, mens han modstræbende skubber flaget lidt længere væk.
    Brian må putte 3 gange. Han har glemt alt om mig og min markering. Han tramper rundt på min puttelinje og hele vejen rundt, så der efterhånden er en vold langs hulkanten.
    Behøver jeg at fortælle, at jeg missede mit put? Brian stod bag min puttelinje og viftede beredvilligt med flaget. Klar til at sætte det i, når jeg var færdig.

Efter sådan en oplevelse kan man længes efter at komme til at spille på vintergreens. Her sidder flaget fast i hullet, og vi må ramme det, alt det vi vil. Boldmarkeringer ser vi også stort på. Skulle vi ramme en andens bold, flytter vi den bare tilbage igen. Helt uden snak om strafslag eller andet. Spillet flyder bare. Og det tager kun den halve tid.

Måske nye golfspillere
- Out of bounds din høj handikapper du ligger i en parallelhazard og må ikke grounde. Nej, en pitch fork kan ikke bruges som pitching wedge. Alle veje og stier har kunstige overfladebelægninger. Det er ikke fordi, de fører til Rom, men for at du skal droppe den nærmeste vej ud. Husk flowet, så vi ikke skal lukke igennem hele tiden!
Jeg ved godt, at ovennævnte er noget frygtelig vrøvl. Men jeg prøver bare at forestille mig, hvordan det må lyde inde i hovedet på måske nye golfspillere, de første gange de vover sig ind i løvens hule (læs: et golfklub).

Ved forskellige lejligheder har jeg været med til at spille fodboldgolf og krolf, som jo i principper minder meget om golf. Her står reglerne bag på scorekortet. Dem læser vi op, inden vi går i gang, hvorefter vi kan gå i timevis og hygge os. Helt uden at der opstår problemer – med reglerne i hvert fald.
    Helt så nemt er det ikke, at blive golfspiller. For det første er det noget vanskeligere at få et solidt bold træf med de forskellige værktøjer. Men det er noget træneren tager sig af på træningsbanen, så det tror jeg ikke, kan gøres bedre. Men svært er det, især jo ældre man er.
    For det andet tror jeg, at etablerede golfere har svært ved at sætte sig ind i, hvor grænseoverskridende det kan være for nye at møde op i en golfklub. Alene fortidens ”for de fine” er for mange en begrænsning. Men også alle vores engelske betegnelser, fremmede ord, talemåder og jargoner. Og når vi så begynder at snakke golfregler spidser det hele til, fordi det for udenforstående lyder som volapyk.
    Det er her, vi mange gange overvælder de nye, så de hurtigt beslutter, at ”golf er nok ikke lige noget for mig”. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at udsætte denne regelundervisning, og i stedet tage sig af de nye, snakke med dem og få dem til at føle sig trygge.
    De regler, de nye har brug for, behøver ikke at fylde mere end dem, der står på scorekortet til fodboldgolf og krolf. Herefter er det om at få dem ud på par-3 banen, så de får oplevelsen af det at spille golf - at ramme bolden rigtigt, høre lyden og se, den flyver i den rigtige retning. Det er der, de nye bliver ’solgt’ – og bliver til Begyndere!

Den glemte Regelbog
- Husk at ha’ regelbogen med i baggen! får vi at vide igen og igen.
Nu siges der meget vrøvl i golfsportens hellige navn, så vi burde selvfølgelig have spurgt:
- Hvorfor skal vi det?
Men det gør danske klubgolfere ikke, og især nye spillere er pligtopfyldende og investerer i en fin bog, som puttes i baggen.

Det ligger den så
i årevis
uberørt
af alt andet end regn og sol
og ligner skiftevis
en våd svamp
og en indtørret tørkage!

Så nu stiller jeg så spørgsmålet:
- Hva ska’ det gøre godt for?
    I alle de år jeg har spillet golf, har jeg aldrig oplevet nogen, der i Guds frie natur har læst højt af dette overflod. Jeg er også overbevist om, at hvis det skete, ville vedkommende hurtigt få beskeden:
- Hold nu kæft, så vi kan komme videre!
    Jeg er også overbevist om, at i de kredse, hvor jeg finder mine golfkammerater, ville en person, der har ovenstående tilbøjeligheder meget hurtigt finde ud af, at han/hun var uvelkommen.
    Derudover opfatter jeg det som særdeles dårlig etikette, hvis man på den måde ødelægger flowet for både sit eget og de efterfølgende hold.
    Og skulle der for en sjælden gangs skyld opstå regelproblemer i en officiel match, lader man da bare matchledelsen træffe afgørelsen efterfølgende. Eventuelt spiller man hullet færdig med 2 bolde.

Straf for at bolden bevæger sig
Mange gange skal der blot flyttes et enkelt græsstrå for at bolden bevæger sig. Hvis det sker, når man har indtaget sin opstilling, falder fars hammer:
- 1 Strafslag!
Det vil sige, hvis det sker på teestedet, gør det ikke noget. Så lægger men blot bolden ustraffet tilbage igen.

Hvad er det for et cirkus? Og til glæde for hvem? Fjern dog sådanne irriterende regler.

De er røde.
De er hvide.
Nogen er gule.
Andre blå.
De ka’ ha’ top på.
Tra, la, la ...
Ja, der er selvfølgelige pælene, jeg synger om. Dem der, så festligt som et ny pyntet juletræ, er med til at sætte kolorit på alle golfbaner. Hvis man da ellers synes, det er festligt at pynte på naturen! Hvilken mission har disse pæle? Ja, hvis jeg skulle forestille mig at gå rundt på banen med en måske ny golfspiller, ville jeg forklare mig således:
    Alle golfhuller har nogle naturlige afgrænsninger. Hvis man skulle være så uheldig, at slå bolden uden for disse, inddeler pælene - eller manglen på pæle - disse uden for områder i forskellige kategorier.
    Hvis man kan finde sin bold, er man velkommen til at spille den, som den ligger. Det vil sige, dog ikke i områder med hvide pæle og blå pæle med sort top. Endvidere skal man huske på, at man ikke må grounde køllen, hvis bolden ligger i et område med gule eller røde pæle.
    Man er også velkommen til at erklære bolden uspillelig. Så samler man den bare op og dropper den et andet sted. Ikke et tilfældigt ’andet sted’, for det er nøje defineret. Først skal man finde udgangspunktet for, hvor droppet skal foretages. Der er 4 muligheder:
1. I områder uden pæle er udgangspunktet, hvor bolden ligger.
2. I områder med røde og gule pæle, er udgangspunktet, hvor bolden kom ind i området.
3. I områder med blå pæle er udgangspunktet den nærmeste vej ud. Det vil sige dog ikke nærmere flaget.
4. I områder med hvide pæle er udgangspunktet underordnet.
    Når man har fundet udgangspunktet, er der igen 3 muligheder for at finde frem til, hvor bolden skal droppes:
1. Man kan gå bagud i forhold til flaget, lige så langt men vil. Det vil sige, det gælder dog ikke i områder med hvide og blå pæle.
2. Man kan droppe bolden inden for 2 køllelængders afstand fra udgangspunktet - dog ikke nærmere flaget. Det vil sige, det gælder ikke i områder med hvide og gule pæle. Er området med blå pæle er afstanden reduceret til 1 køllelængde. Til gengæld koster det ingen strafslag. Det gør det i alle andre situationer, hvor man dropper.
3. Man kan gå tilbage til punktet før sidste slag og droppe bolden der. Alt. tee den op, hvis den var det før. Det vil sige, hvis området var med blå pæle, så koster det alligevel 1 strafslag, hvis afstanden er mere end 1 køllelængde.
    Endelig kan man også komme ud for, at man ikke kan finde sin bold. Så må man blive enig med sin markør om, i hvilket område bolden sandsynligvis ligger, og så droppe en ny efter ovennævnte retningslinjer. Det vil sige, hvis bolden vurderes til at ligge i et område uden pæle, kan man kun komme videre ved at benytte mulighed 3. Det vil sige, gå tilbage til punktet før sidste slag.
    Endvidere hører det med til forklaringen, at bunkere også er et slags område uden for de naturlige afgrænsninger. Her er der helt specielle dropperegler, så det vil føre for vidt, at komme ind på dem i denne her forbindelse.
    Så det ...

Herefter vil jeg spændt vende mig mod den måske nye golfspiller, for at høre, om han (mk) ikke synes, det lyder spændende. Men sandsynligvis er han for længst gået bort i nedtrykt sindsstemning - fast forankret i de i forvejen indpodede fordomme om golf!

Ledetid er en led tid
Hul 1 er et svært hul med en smal fairway omgivet af høj rough. Det må de 4 unge fyre (langt slående men ret upræcise) bittert erfare. Alle driver de boldene ud i roughen. Også de provisoriske. Alle insisterer de på - efter tur - at lede i 5 minutter efter deres bold. Også de provisoriske. Hertil kommer, at de har måtte lukke 4 hold igennem.
Godt 1 time senere må de erkende, at det ikke lykkedes at finde nogen af dem. Da de har aftalt at spille slagspil, må de tilbage til teestedet igen. Men så let går det ikke, for tiderne er booket fuldt ud, og der er slet ikke plads til dem:
- Hvorfor gik i ikke ud, da det var jeres tid, spørger de andre spillere?

Ovenstående er selvfølgelig en opdigtet situation. Men ikke desto mindre er det tilsvarende - men forhåbentligt mindre groteske - situationer, der igen og igen ødelægger golfrunden for ufattelig mange spillere. Det må være Fanden selv, der har opfundet provisoriske bolde og 5 minutters ledetid.

Kønsdiskriminering
Min kone er antigolfer. En dag vi var ude at spadsere, krydsede vi ind over en golfbane. Da hun stoppede op og kiggede interesseret på et teested, forklarede jeg, at det var her fra man startede.
    - Ja, det ved jeg godt. Men hvad bruger man de røde og gule kugler til?
    - Pigerne starter ved de røde og mændene ved de gule.
    - Hvorfor starter de ikke samme sted?
    - Ja, fordi mændene slår længere end pigerne.
    Det afstedkom et fnys, hvorefter hun ordløst vendte om og gik videre.

Det fik vi så ikke snakket mere om, men inde i mig har diskussionen fortsat lige siden. For det er da utroligt i disse tider, hvor ligestillingskampen foregår overalt i samfundet. Bortset fra på golfbanen. Her foregår kønsdiskriminering, uden at nogen reagerer. Jeg har spurgt flere andre spillere ad, men det har de aldrig tænkt over. Og pigerne tager med kyshånd imod både ekstraslag og meter-fradrag.

Der er mange piger, der slår længere end mig. Der er også mange mænd, der slår kortere end mig. Så det er ikke kønnet, der afgør, hvor langt man slår. Desuden er slaglængde kun en lille del af spillet. På alle andre områder er det følingen med bolden, der er afgørende. Og piger føler bedre end mænd. Det siger de i hvert fald selv. For øvrigt er det vel til at udligne disse forskelle, at vi har handikapsystemet.

Så derfor kære mænd - op på barrikaderne og kræv jeres ret: Ligestilling på golfbanen.

Lokalvolapyk
De fleste klubber har deres egne lokale regler. Det kan fx være, hvis en motorvej krydser golfbanen. Så kan man ligesom blive nødt til at tage særlige forholdsregler. Nu sker det nok ikke så mange steder. Faktisk kender jeg ingen steder. Men alligevel.
En bestemt lokalregel der går igen i stort set alle klubber er lempelse efter regel 24-2. Nu kan man så indvende, at det ikke er en lokalregel, når den gælder alle vegne. Men det er det, for det skriver klubberne på deres scorekort. Så derfor.
Lokalreglen ser typisk således ud:

Lempelse efter regel 24-2
a. Alle veje og stier på banen er kunstige overfladebelægninger.
b. Skilte, bænke, træer og buske er ikke flytbare forhindringer.

Ja, hvad betyder det så? Da alle golfspillere har bestået eksamen i golfregler, kender de selvfølgelig regel 24-2. Eller gør de? Inden du svarer, så lad mig lige fortælle, at den fylder 2 stk. A-4 sider, er på over 500 ord og er skrevet i et juridisk svært sprog med masser af noter og henvisninger til andre regler.
    Nu er der heller ingen grund til at huske sådanne regler udenad, for alle golfspillere har regelbogen i baggen. Eller har de? Hvis de har, har den sikkert været gennemblødt så mange gange, at den er ulæselig. Men lad mig nøjes med at slå fast, at jeg i hvert fald aldrig har set nogen, stå og blafre med regelbogen på banen.
    Læser man videre i ovenstående lokalregel, bliver det lettere forståeligt. Alle veje og stier er kunstige overfladebelægninger, står der. Det er godt nok noget forfærdelig sludder. Men forståeligt, det er det da. Skilte, bænke, træer og buske er ikke flytbare forhindringer. Det sku’ da også lige mangle. Tænk, hvis alle og enhver gik rundt og flyttede på disse ting. Det er trods alt godt, at få det slået fast.
    Hvad er det så, man vil fortælle med denne lokalregel? Ja, det sjove er, at det ved de fleste spillere faktisk godt. Hvordan de ved det, må Guderne vide. Jeg tror i hvert fald ikke på, at det er ved at læse i regelbogen. Men lokalreglen betyder, at hvis nogen af ovennævnte ting er i vejen for ens fortsatte spil, har man ret til gratis at droppe fri.
     Kunne man så ikke bare have skrevet det på scorekortet? Eller når det gælder alle steder, kunne det vel bare have stået i regelbogen? Ja, se det er et par rigtig gode spørgsmål, som nok kun en rigtig regeltyrran kan svare på.

Dress Code
De fleste klubber har regler for, hvordan man skal være klædt. Typisk er det T-shirts, ærmeløse bluser, korte shorts og cowboybukser, man gerne vil have sig frabedt. Derimod er det mere tvivlsomt, hvordan man forholder sig til burkaer, højhælede sko, hoved tørklæder, piercinger, hårlængder og tatoveringer. Så der er nok at gå i gang med for regeltyrannerne.
    Jamen, hvad er det for noget. Vi lever i det 21. århundrede. Der er da ingen, der skal blande sig ...
    Nåh ja, ud over min kone, er der da ingen, der skal blande sig i, hvordan jeg går klædt.
     Jeg kan godt huske tidligere, da man skulle have jakke og slips på, hvis man ville besøge byens finere restauranter. Men det er godt nok mange år siden. Det er da for længst forbi. I dag er det udelukkende markedskræfterne, der bestemmer, hvordan vi går klædt.
     Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan disse ’tøj koder’ opstod for hundreder af år siden. Det var dengang, de velbjærgede ville have golfklubberne for sig selv. I dag er det jo stik modsat. Nu er det netop familien Danmark, man vil have ud på golfbanerne. Så må man altså følge med tiden. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Autoritetstro fanatisme
Jeg deltog engang i en klubmatch. Da vi var kommet til den anden sidste green, opdagede en af medspillerne, at han manglede sin putter. Han havde altså glemt den på det forrige hul. Forrige hul lå meget langt væk, vi var i forvejen langt bagefter de andre hold, og der var ingen af os, der havde udsigt til at komme i præmierækken. Helt rationelt og for at fremme afviklingen af matchen besluttede vi kollektivt, at han kunne spille med lånt putter, de sidste 2 huller. Og det var ikke noget, vi skulle snakke mere om.
Men da vi kom ind i klubhuset, blev der spurgt, om ikke der var en af os, der manglede en putter. Straks efter var der andre, der gerne ville vide, hvordan vedkommende havde spillet færdig. Og så skal jeg da lige love for, at der blev røre i andedammen. Snart føg det gennem luften med grove beskyldninger, som jeg ikke skal gengive her. Hvad det hele endte med, ved jeg ikke, for jeg valgte at køre hjem.

Nu ved jeg godt, at man som spiller ikke skal gradbøje reglerne. Men når man laver idiotiske regler, kan det ikke undgås, at der opstår idiotiske situationer. Tro det, eller lad være, men der findes altså mennesker, der ikke bryder sig om at rende rundt med hovedet under armen. Det betyder så, at de engang imellem må finde sig i, at blive kanøflet af de mest autoritetstro fanatikere. Det kan ikke være anderledes.
Men svar mig lige på, hvorfor det skal være så firkantet? Bolde, tees, fiskestænger, hinandens koner, dét blander regelbogen sig ikke i, at vi låner af hinanden. Men køller, det er forbudt. Hvorfor? Man låner da kun en fremmed kølle af nød. Og der er ikke nogen andre, der mister noget ved det.

Ludo
Jeg faldt over nogle ludo regler fra Hadsund Ludo Laug. Du kan se dem her. Jeg blev helt rørstrømsk. Venligt og pædagogisk bliver reglerne forklaret i logisk rækkefølge og i et letforståeligt sprog. Ingen juristeri og trusler om straf og andre sanktioner. Reglerne fylder kun én side. Og ludo er da ellers et kompliceret spil, hvor hver af de 4 spillere kan have op til hele 4 brikker i brug ad gangen. Hvor må det være trygt og rart at spille ludo i Hadsund Ludo Laug.

Kølleantal
Umiddelbart før vi gik ud til en match, sagde matchlederen:
- Husk at tælle jeres køller. Det er strafbart at have mere end 14 med!
Straks blev der røre i andedammen. Folk kiggede i egne og andres bag:
- Tæller putteren med? - Gør fiskestangen? - Paraplyen? Lige pludselig drejede det sig om alt andet end den forestående golfmatch.
Jamen, det er dog utroligt, hvad der laves regler om, og hvad de kan bruges til. Lad dog folk selv bestemme, hvad de vil have i baggen.

Bare et lille put
Vi var 5 hold, der skulle starte på hul 1, så der var masser af kedelig ventetid. Nogen snakkede, nogen varmede op ved at dreje lidt med skulderne, andre lavede prøvesving. Og så var der Brian. Han var listet over til kanten af 9. green for lige at prøve sin putter.
Så var det pludselig ikke kedeligt mere! Brian blev lynhurtigt kaldt til orden. Med masser af formaninger. I klubhuset blev det efter matchen indberettet, som det sig hør og bør. Matchledelsen holdt ekstraordinært møde og konfererede telefonisk af med en eller anden overmatchleder. Endelig blev der ringet med klokken og matchlederen forklarede med alvorlig stemme forløbet med henvisning til paragrafferne, og at man rent undtagelsesvis havde valgt at se igennem fingrene med det passerede.
Jamen, er der ingen grænser for, hvor små golfsko kan blive?

Straffe
Jeg blev glad, da jeg så min bold på fairway. Srixon nr. 2 med mine 2 blå stjerner på. Det var den. Jeg havde ellers været nervøs for, at mit drive var kommet lige lovlig meget i venstre, hvor der var noget grimt rough. Næste slag endte lige foran greenen. Da jeg var nået dertil, kom Uffe bagfra:
- Er der nogen, der har set min bold?
    Næh, det var der egentlig ikke nogen, der havde tænkt over.
    - Der ligger den jo, sagde Uffe, og pegede på min.
    - Nej Uffe, det er min, svarede jeg. - Se de 2 blå stjerner, dem har jeg på alle mine bolde.
    - Ja, det er muligt. Men den bold er én jeg fandt den anden dag, og det er den, jeg spiller med nu, gav Uffe urokkeligt igen.

Pludselig kom jeg til at tænke på alle de bolde, jeg i tv-avisens skær havde tegnet blå stjerner på, og som jeg med mild hånd havde spredt rundt i landskabet. Langsomt begyndte den barske virkelighed at gå op for mig: Uffe havde ret! Vi spillede slagspil. Den bold jeg spillede med, lå et eller andet ubestemmeligt sted ude i noget højt rough. Den kunne jeg godt opgive. Det var første strafslag. Jeg havde spillet med en forkert bold. Det var yderlige to strafslag. For at komme videre skulle jeg tilbage til teestedet for at slå mit 5. slag. De to næste hold var allerede undervejs. Hvad der indtil nu havde tegnet til at blive en opløftende golfrunde, var med et slag uhjælpelig ødelagt. Det var ikke spor sjovt mere.

Golf kan være uretfærdigt. Man kan være uheldig. Det skal jeg alt sammen ikke beklage mig over. Det er en del af udfordringerne: At erkende nederlaget, begrænse tabet og komme videre, det er, hvad det drejer sig om. Heldigvis er der også en anden side. Det er de dage, hvor heldet tilsmiler en. Det er der, hvor miraklerne sker. Så er al det sure glemt. Det er golf i en nøddeskal. Det er som skrevet ud af livets drejebog.
Det jeg derimod beklager mig over, det er al det strafferi. Straffe er noget, man giver til kriminelle. Jeg er ikke kriminel. Jeg havde gjort, hvad der er muligt for at undgå fejltagelser. Jeg var bare uheldig. Det er straf nok i sig selv. Straf er udelukkende negativt. Det har ikke nogen anden side. Begrebet belønning findes ikke i regelbogen. Det giver ubalancen. Det er det, der er ødelæggende for sporten.

- Den må du få, sagde Uffe trøstende, da han havde færdigspillet hullet med ”min” bold.

Far away
Afhængig af årstid og vejrlig kan der ligge blade, sne og eller vand på fairway. Man kan således nemt komme ud for, at bolden fra et godt drive, som alle mener, skal ligge på fairway, ikke kan findes. Det koster spilleren et strafslag, plus at han må gå den tunge gang tilbage og håbe på bedre held med det næste drive. Altså mindst 2 slag!

Det er simpelthen tåbeligt og uretfærdigt. Hvordan kan man lave så mange sider med regler uden at tage højde for den slags situationer?

Mistet boldøje
Et langt drive, det desværre drejer af ud i høj rough, gør, at bolden ikke kan findes:
    1. Er området markeret med røde eller gule pæle, må man droppe en ny bold derude. Det vil sige, det koster 1 slag.
    2. Er området ikke markeret, må man gå den tunge gang tilbage og spille en ny bold. Det vil sige, det koster minimum 2 slag at komme videre.
    3. Er området markeret med hvide pæle, er bolden tabt og man skal straks slå en ny. Det vil sige, det koster minimum 3 slag at komme videre.

Golf er på mange måder tilfældighedernes spil, så der er absolut ingen grund til at udvide disse med tåbelige regler.

Almindelig uhøflighed
Jeg var ved at gøre klar til mit drive på 13’ende teested, da modstanderens mobiltelefon igangsatte en eller anden støjende popmelodi. Da han tog telefonen frem, troede jeg, det var for at slukke den. Men nej, han besvarede opkaldet, ved omhyggeligt at fortælle, hvor han befandt sig, at han var midt i en vigtig hulspilsmatch, hvor han var 2 op, og at han ikke kunne snakke lige nu. Derefter blev der brugt lang tid på at finde frem til, hvornår modparten måtte ringe igen:
- En to tre hullers tid, oplyste min modstander, mens han grinede til mig.
Efter samtalen skulle jeg så sættes ind i, at det var en flink nabo, der ville hjælpe ham med at save brande.

Der er nok nogen, der vil mene, at jeg er ude af takt med tidens tand. Men her mener jeg helt klart, at reglerne burde være udformet, så støjende mobiltelefoner m.m. medførte 2 strafslag alternativt tab af hul. Besvarelse af opkaldet burde simpelthen medføre diskvalifikation.

Uni form
Med hensyn til golfkøllerne må man sige, at reglerne er ført ud i deres yderste konsekvens. Ikke bare er der lavet eksakte specifikationer for, hvordan de må udføres. Der er også lavet en liste over hvilke køller, der er godkendt. Underforstået betyder det så, at de, der ikke står på listen, er ulovlige.
    Uanset i hvor høj grad disse køller ellers overholder specifikationerne, er det således regeltyrannerne der har det sidste og afgørende ord. Det stiller selvfølgelig store krav til deres ubestikkelighed, men hvem skulle dog kunne finde på at beklikke den?
    Sjovt nok, får det mig til at tænke på de lande med diktatur, der stadig findes i dag. Oprindeligt opstod disse på et ideologisk grundlag byggende på retfærdighed og lige ret for alle. Men magten korrumperede, kammerateriet tog over og bureaukratiet sejrede. Kun de få, der forstod at flyde med strømmen, skummede fløden. Mens de store grå masser drev modløse omkring, for de havde ikke mulighed for andet.
    Hvis jeg skulle tillade mig at komme med et godt råd til regeltyrannerne, vil jeg foreslå, at de tager konsekvensen fuldt ud og forbyder al brug af privat udstyr. Påklædning såvel som golfudstyr.
    Jeg forestiller mig, det skal fungere på den måde, at når man møder op til dagens runde, går man ind i omklædningsrummet, tager al tøjet af og går videre igennem kontrolslusen til det næste rum, hvor man får udleveret klubbens reglementerede dragt. Iført denne går man videre til næste rum, hvor et sæt komplet golfudstyr udleveres.

Hermed har man skabt lige muligheder for alle til en fair afvikling af dagens runde. Og festligt bliver de da også!

En ægte regeltyran
Jeg faldt over en artikel i Golfbladet, skrevet af en advokat Bent Nygaard Oswald, der - efter egne ord - som et omvandrende regelleksikon rejser land og rige rundt og holder foredrag om golfreglerne. I artiklen gør han tykt nar af Spørgejørgen (alle os andre), der ikke kan finde ud af noget som helst og som bliver belært af Kloge-Åge (ham selv).
Altså en ægte regeltyran, der kan gøre sig høj over sin viden om reglerne - helt uden kritisk sans for, hvem eller hvad det ellers er til glæde for!
Du kan læse artiklen her.

For resten ...
Hvis man er inde i alle regelfinesserne omkring hulspil,
kan det mange gange være afgørende for,
om man vinder matchen, siger regeleksperterne.
For mit eget vedkommende kan jeg kun sige,
at hvis det er på det grundlag, jeg kan vinde,
er jeg helst fri!

Til toppen